Om Årslev Malerforretning A/S
Tre generationers viden og erfaring
Årslev Malerforretning blev etableret i 1924
af min farfar Rasmus Hansen. I 1960 overtog min
far Knud Hansen firmaet. De havde begge en værdifuld holdning,
som vi stadig den dag i dag bærer med os - nemlig, at hvis det kan
betale sig at gøre noget, skal man gøre det ordentligt.
I 1977 overtog jeg - Jørgen Hansen - Årslev Malerforretning. Vi
har gennem alle generationer efterlevet nogle værdier, som vi har
ment, er grundlæggende for det at drive et sundt
malerfirma:
Ærlighed - fordi ærlighed kommer vi længst med! Både
overfor hinanden og overfor vores kunder.
Kvalitet - fordi kvalitet er lig med kundetilfredshed!
Og det er tilfredse kunder, vi skal leve af.
Stabilitet - fordi vi er et stabilt malerfirma, der
overholder vores aftaler!
Venlighed - fordi venlighed skaber en positiv hverdag
for vores ansatte og vores kunder.
Vi beskæftiger i dag ca. 40 ansatte og har mange faste kunder i
form af boligforeninger, offentlige institutioner, virksomheder og
private.
Ingen opgave er for stor og ingen er for
lille.

I Årslev Malerforretning A/S har vi sat følgende ord på vores
vision og mission:
Vision
Vi vil være Fyns foretrukne malerfirma af både kunder,
samarbejdspartnere og medarbejdere.
Mission
Vi vil fastholde og styrke vores nuværende position blandt
de førende malerfirmaer i det fynske marked.
Vi lægger vægt på et professionelt samarbejde med kunder og
entreprenører.
Vi udfører kvalitets malerarbejde for private, virksomheder,
boligforeninger og offentlige institutioner.
Vi beskæftiger velkvalificerede malersvende og
malerlærlinge, som lægger vægt på firmaets værdier - ærlighed,
kvalitet, stabilitet og venlighed.